Pensionskassernes opkøb af landbrug forpligter

Af Peder Størup fra Naturbeskyttelse.dk

“med skødet på ejendomme overtager pensionskasserne samtidig en særlig forpligtelse til at beskytte naturen og miljøet, på vegne af deres pensionskunder”

Dansk landbrug træder i regelen gevaldigt på bremsen i forhold til natur- og miljøbeskyttelse, og nu er pensionskasserne så på vej ind på banen som mulige investorer i landbrugsbedrifter, ud fra en forventning om, at der kan høstes en profit på investering i landbrugsproduktionen.

Men med skødet på ejendomme overtager pensionskasserne samtidig en særlig forpligtelse til at beskytte naturen og miljøet, på vegne af deres pensionskunder, også udover den minimumsbeskyttelse, lovgivningen yder. Det kunne være interessant at få pensionskassernes holdning til, hvordan de vil sikre, at vores hårdt pressede natur ikke lider yderligere skade som følge af landbugsproduktionen, og hvordan de aktivt vil bidrage til, at tabet af biodiversitet (plante- og dyrearter) er stoppet i 2020, som vi både nationalt og internationalt har som målsætning. Realiteterne er, at i Danmark har 90 % af naturtyperne, og 39 % af de undersøgte plante- og dyrearter ugunstig bevaringsstatus. (Kilde: Status over naturen i Danmark -DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi)

Jeg vil derfor opfordre til, at pensionskasserne får udarbejdet en naturens “tilstandsrapport” for hver enkelt ejendom, de har planer om at overtage, ikke kun for naturens skyld, men også for at sikre pensionskundernes værdier. En bedrift, som ikke lever op til nuværende og kommende natur -og miljøbeskyttelse, kan gå hen og blive en virkelig dårlig investering både etisk og økonomisk. Her er fem forslag til områder, som efter min mening bør tages i betragtning, før der investeres.

1. Er beskyttelsen af nationalt og international beskyttede arealer overholdt?

2. Hvordan er naturtilstanden for skov og lysåben natur, som påvirkes af landbrugs- produktionen, og hvad der skal til for at stoppe en eventuel negativ miljøbelastning? Det gælder også tilstødende naturarealer, som bedriftens produktion kan påvirke.

3. En plan for, hvordan truede og beskyttelseskrævende arter får det bedre.

4. Er beskyttelsen og hensyn til kulturspor, som diger, gravhøje, markveje og historiske skel, tilstrækkelig og overholdt?

5. Hvordan påvirker ejendommen landskabet, og er der taget tilstrækkelige hensyn til landskabelige værdier?

Pensionskasserne bør dog også overveje, om det kun er produktionsjord, der skal investeres i, eller om det også skal være naturarealer og dårlige jorder, som det ikke er rentabelt at drive, og som derfor er bedre egnede som natur. Hvordan kan det være en god investering? Det kan det, da naturarealer ikke skal give et afkast i form af en rentabel produktion, men alene i form af værdistigning. En sådan stigning er måske nok mindre, end den ville være ved dyrket jord, men også langt mere stabil, og så er det en investering i bevarelse og beskyttelse af naturens mangfoldighed. Det er i princippet uvurderligt, for hvordan værdisætter man bevarelse og overlevelse af en sommerfugl? En ting kan man være helt sikker på: natur bliver aldrig værdiløs – og er vel egentlig det mest værdifulde, vi har.